Specialer

Vi har beskæftiget os med arv, testamente, ægtepagter og problemstillinger knyttet til disse emner i årrække, og vi trækker på vores erfaringer, når vi behandler dødsboer, er arvingsrepræsentanter eller tilrettelægger sammen med dig/jer, hvad der skal ske, når du/I er gået bort.

Vores sagsbehandling er kendetegnet ved følgende:

  • Vi har mange års erfaring, og derfor er vi systematiske og hurtige

  • Vi er saglige og upartiske i vores sagsudførelse

  • Vi arbejder med og forventer en saglig tone

  • Vi går til sagens kerne

  • Vi sikrer, at alle bliver hørt og at der er gennemsigtighed under bobehandlingen

  • Vi er til at få fat i og vi svarer tilbage

  • Vi vil have fremdrift i sagen

  • Vores honorering er baseret på de advokatetiske regler for salærfastsættelse og er for bobehandling undergivet skifteretternes godkendelse.

Vi har forståelse for, at der i familieforhold kan være uløste konflikter, som kommer til overfladen i forbindelse med dødsbobehandlingen. Vi respekterer denne virkelighed. Vores mål er at få afsluttet dødsbobehandlingen så hurtigt, effektivt og (naturligvis) i overensstemmelse med de retlige rammer for behandlingen.

Vi er naturligvis tilknyttet ordningen TRYGT BOSKIFTE og er opdateret på seneste praksis gennem vores medlemskab af Danske Arveretsadvokater.

Dødsbobehandling

Testamenter, ægtepagter, arveafkald, arveforskud og pensionsordninger har stor betydning, når formuen efter en afdød skal deles.

Desværre indebærer arvelovens lovmæssige udgangspunkter ikke altid løsninger, som er hensigtsmæssige for hverken “standardfamilien” eller de mere komplekse familieforhold, herunder papirløse samlivsforhold, når der skal skiftes efter død. Hertil kommer, at der er flere “klassiske” misforståelser, som kan påvirke den enkeltes valg – ligeledes på en uhensigtsmæssig måde.

Som følge af navnlig vores erfaring fra praktisk dødsbobehandling, kan vi tilbyde en gennemgang af dine/jeres muligheder i forbindelse med testamente, ægtepagter og begunstigelser i pensionsordninger for at sikre, at dine/jeres ønsker bliver gennemført, når der skal skiftes.

Har du spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt til os.

Testamenter og Ægtepagter